Løbeteknik – optimal landing

Løbeteknik og helt specifikt landingen i løb er i mine øje vigtigt at mestre før mængden og/eller intensiteten øges. Det skyldes at det sjældent er en god idé at gøre mere af noget der ikke er optimalt – det ender muligvis bare med skader.

Skinnebensbetændelse og ondt i knæet er ofte de skader løbere får tjekket af på skadeslisten. Jeg ser det primært som et problem der drejer som om forkert landingsteknik hvis altså ens krop er parat til løb.

I løb har vi en svævefase. Efter denne fase lander vi med den ene fod. Den belastning vi lander med er 2-3 gange vores egen vægt. Det er derfor centralt at vi har en fornuftig vægt ift. vores krops styrke ellers vil vi næsten med sikkerhed få en overbelastningsskade uanset løbeteknik. Hvis vi antager at vi er i form til at løbe ændre det stadigvæk ikke ved at vi har en høj belastning ved hver landing.

En begynder vil typisk tage 82 landinger på hvert ben pr. minut. Belastningen for en person på 70 kg pr minut på hver ben vil så være 70kg x 2-3 faktor * 82 landinger = 11480 til 17220 kg.

En løbetur på 30 minutter vil give en samlet belastning på ca. 688.800 kg til 1.033.200 kg for bentøjet!!! Bedre løbesko, løse snørebånd, kompressionsstrømper, knæbind osv. er ikke måden af fikse problemet. Hvis mængden af din træning er fornuftig ift. din form og styrke bør du muligvis kigge på landingen.

Landingen

Ved simpel fysik er det ikke svært at blive enig om at belastningen af ens led er mindst når ens landing sker under kroppens balancepunkt.

Konkret betyder det at jo længere en landing med foden er fra balancepunket vil kraften gå “skævt” i kroppen.

Uanset om du lander på hælen, midtfoden eller forfoden så vil skinneben, knæ og nedre del af ryggen stadigvæk få stor “glæde” af de mange tons belastning som løb giver hvis du ikke lander under balancepunktet (dvs. landing H-MINUS, M-MINUS og F-MINUS på nedenstående tegning). Alt Image Text

Løsningen for at minimere de typiske løbeskader

Der er umiddelbart 4 muligheder.

  1. Den første vej er at forsøge at flytte belastningen og den kommende skade til andre steder på kroppen ved at pakke den del ind der er belastet (ikke nogen god løsning).

  2. Mulighed 2 er at begynde at opbygge flere “knogle muskler” omkring skinneben og knæ – det tanke eksperiment tør jeg ikke rigtigt kaste mig ud i…

  3. Der er to ting vi kan gøre for at komme hurtigere frem. Den første parameter som bestemt ikke hjælper på at mininere hvor langt foden lander foran balancepunktet er at tage længere skridt. Den anden parameter er at tage flere skridt. Normalt vil en løbetræner forsøge at få en løber op på omkring 180 i kadence hvilket betyder 90 landinger pr. fod pr. minut. Kortere skridt (men flere af dem hvis farten skal holdes) vil give en fod der er tættere på balancepunktet men vil også give flere landinger.

  4. Det er næsten umuligt og virker meget unaturligt at lande på hælen tæt på balancepunktet (kræver en meget fleksibel fod). Du kan komme tættere på at lande under balancepunktet ved at lande på midtfoden.

Den nemmeste og mest naturlige måde at få foden til at lande under balance punktet kan du finde ved at stå stille uden sko og lave et lodret hop. Det er med 100% sikkerhed at du landede mest på forfoden (hvis ikke må du gerne filme det og sende videoen til mig).

Landingen på forfoden er den mest naturligt og den nemmeste måde at få placeret foden tæt på balancepunktet. Landingen på forfoden giver dig også adgang til vores unikke affjedringssystem dvs. svangsener, akillessener, lægmuskler og lårmuskler (se “Landing F-PLUS” på tegningen).

Jeg vil gerne igen understrenge at det er vigtigt at opbygge ens muskler da belastningen stadigvæk er enorm høj ved løb i forhold til gang. Du vil stadigvæk få overbelastningsskader hvis din krop ikke er stærk nok til at modstå den belastning du udsætter den for uanset hvor tæt din landing er på balancepunktet.