Lactat threshold (LT) eller mælkesyre tærsklen er et begreb, der ofte bruges i forbindelse med træning og præstation for løbere. Men hvad er LT egentlig, og hvorfor er det så vigtigt for løbere at kende til det?
LT refererer til den højeste intensitet, hvor din krop kan fjerne mælkesyre fra blodbanen i samme hastighed, som det produceres. Når du løber, bruger din krop ilt til at producere energi, men når du træner med høj intensitet, kan din krop ikke producere tilstrækkeligt med ilt til at opfylde dit behov. Dette resulterer i ophobning af mælkesyre i musklerne, som kan føre til træthed og nedsat præstationsevne.
Ved at kende din LT kan du finde ud af, hvilken træningsintensitet der vil forbedre din løbeøkonomi og præstation. Træning ved din LT-intensitet kan hjælpe med at forbedre din evne til at producere energi uden at ophobning af mælkesyre i musklerne. Dermed kan du øge din aerobe kapacitet og forbedre din udholdenhed.
Der er flere måder at teste din LT på. En af de mest almindelige metoder er en laktat-test, hvor din laktat-koncentration måles ved forskellige træningsintensiteter. Ved at analysere dine testresultater kan du bestemme din LT og din individuelle træningszoner.
Det er også vigtigt at bemærke, at din LT kan ændre sig over tid og med træning. Træning ved din LT-intensitet eller tæt på det kan hjælpe med at forbedre din LT og dermed din præstation.
LT er en vigtig faktor for løbere, da det kan hjælpe med at bestemme den ideelle træningsintensitet for at forbedre løbeøkonomien og udholdenheden. Der er flere forskellige metoder til at teste og bestemme din LT, og træning ved din LT-intensitet kan hjælpe med at forbedre den. Det er vigtigt at huske på, at din LT kan ændre sig over tid og med træning, og det er vigtigt at overvåge din træningsbelastning og lytte til din krops signaler for at undgå skader.
Referencer:
Faude, O., Kindermann, W., & Meyer, T. (2009). Lactate threshold concepts: how valid are they?. Sports Medicine, 39(6), 469-490.
Brouns, F., Beckers, E., Wagenmakers, A. J., & Saris, W. H. (1989). The relationship between oxygen uptake and lactate production in treadmill running. International Journal of Sports Medicine, 10(S 1), S48-S52.
Billat, L. V., & Koralsztein, J. P. (1996). Significance of the velocity at VO2max and time to exhaustion at this velocity. Sports Medicine, 22(2), 90-108.
Steinacker, J. M., Lormes, W., Kellmann, M., & Liu, Y. (1999). Relevance of growth hormone release in defined exercise intensities to serum lactate and energy expenditure during ergometer exercise in middle-and long-distance runners. International Journal of Sports Medicine, 20(5), 289-295.
