En god løbestil består af en løbeteknik, som både minimere skader og giver god løbeøkonomi. Det nytter ikke at have en løbestil, som giver en god løbeøkonomi, hvis man får skader af den.
Nedenunder kan du læse om 5 vigtige parametre som løbestil kan vurderes udfra. De 5 parametre kan måles med udstyr men en god løbecoach kan også hurtigt spotte hvor du kan opnå forbedringer.
1. Kadance – skridt pr. minut
Kadence er det udtryk, der bruges til at beskrive, hvor ofte din fod er i kontakt med jorden pr. minut. Det kaldes også almindeligvis “trin pr. minut” eller “skridt pr. minut”.
Det ideelle område for kadence til langdistance løbere er på eller over 180 skridt i minuttet. Trænere og forskere har observeret, at elitløberne, uafhængige af løbeafstand (800m mod en maraton), har en kadence i 180-200 skridt pr. minut; rekreative atleter har en tendens til at tage mellem 150-170 skridt pr. minut.
2. Bremseværdi – hvor meget din hastighed bremses i kontakttiden (tiden du er i kontakt med underlaget)
Bremseværdien skal helst være så lav så mulig da værdien beskriver hvor meget hastighed du mister ved at bremse når du har kontakt med underlaget, dvs. jo mere du bremser jo mere energi skal du bruge på at komme op i fart igen. Ofte er en høj bremseværdi en indikator for at du lander med din fod langt foran dit bækken.
Ideelt set skal din bremseværdi være så lav som muligt for et jævnt løb med konstant hastighed. En realistisk og effektiv bremseværdi anses for at være et tal under 0,4 m/s.
3. Vertikalt udsving – det lodrette ‘hop’ din krop gør mens du løber.
Et lavt vertikalt udsving er vigtig for løbe effektiviteten, fordi energien skal bruges på en at komme fremad og ikke til en lodret bevægelse. Et vertikalt udsving på under 5% af løbernes højde betragtes som god for de fleste løbere.
4. Bækken rotation – bækkenets side-til-side bevægelse.
Rotationen skal helst være 15 grader eller lavere. Mens en lavere rotation er ideel, er det nødvendigt at dreje rundt for at flytte benet fremad.
5. Bækken drop – forskellen på op og ned bevægelsen af bækkenet.
Ideelt set skal din værdi være så lav som muligt for at reducere tabt energi og risiko for skade. Målet for bækken drop er på eller mindre end 12 grader.